Når Bernt og Mathia Anker holder hus på Frogner i sommermånedene, er Chrestine med på lasset. Det er stor husholdning og mye selskapeligheter,  så arbeidet går fra morgen til kveld.  Stadig vekk, og mye oftere enn nede i Paléet, ser hun livet til herskapet på nært hold. Her i det store huset på landet hender det at hun gjør tjeneste i de øvre gemakkene også.

Men  i all hovedsak er Chrestine å finne nede på kjøkkenet, der hun tar seg av alt fra bearbeiding av råvarer til tilberedning av de mest utsøkte retter. Kokeboken Lærebog i de forskellige Grene af Husholdningen av Hanna Winsnes er fascinerende lesning om tidligere tiders matstell. Selv om boken kom ut så sent som i 1845, har HW samlet erfaringer gjennom et langt liv.

Derfor vil det å bla i de 612 punktene kunne gi en pekepinn om alt Chrestine har å gjøre. Utover det å stå for den daglige kosten, som om sommeren også betyr tre måltider til minst 20 slåttekarer, driver hun  og stapper pølser, salter og sylter, siler og koker. Det er varmt og svett og mye å passe på over det store åpne ildstedet.  Arbeidsprosessene er langsomme og omstendlige og produksjonen av en enkelt matvare kan foregå i dagesvis, ja uker, men Chrestine har enorme kunnskaper og et særdeles godt håndlag. Hun er heller ikke av dem som rynker på nesen av litt blod, fett og slintrer.

Ta bare tema spekepølser. Da har vi to varianter. En for herskapet og en simplere for folket.

72. Spegepølser
2/3 Oxekjød og 1/3 Svinekjød eller ogsaa ligemeget
af begge Dele hakkes tilsammen meget fiint, helst med en
Rullekniv. Man behøver ikke at tage Oxekjødet fuldt saa
skjært som til Røgepølser, naar der kun ikke er noget i,
der er fedt eller seigt at hakke, og Svinekjødet maa gjerne
være blandet med Fedt. En Portion til 12 a 14 Pølser
opknades med 1/2 Pægel fransk Brændeviin, 1/2 Pot Rød-
viin, og forresten Svineblod til det bliver passende blødt.
Kryderier ere: Salt, Salpeter, Ingefær, Allehaande, Nel-
liker, Muskat og en Smule Kaneel. Af Ryggeflesket skjæ-
rer man smaa Terninger, og dette bestrøes med Salt og
staaer Natten over; det bevarer Flesket fra at gulne.
Angaaende Forholdet, da pleier man at regne halv Vægt
af Flesk mod Kjød, men det er brydsomt at veie, og jeg
synes man træffer Forholdet bedst ved at see, at Deigen
bliver saa tæt spættet med Flesk, som man ønsker Pøl-
serne skulde være det. De stoppes i vide Rettarme, ind-
gnides med Salpeter, og lægges 5 a 6 Dage i et Trug,
hvor de vendes hver Dag, og overstrøes let med Salt;
derpaa røges de, og efter 3 Ugers Forløb er det godt at
gjentage Røgningen. Somme synes bedre om Spegepøl-
ser, der ere grovere hakket, og knadet med Kraftsuppe og
lidt Rødviin uden Brændeviin og Blod; da bør der hel-
ler ikke Kaneel i, og Flesket bør skjæres grovere.

73. Folkenes Spegepølser
Alt det Kjød, der bliver skaaret af Halsene, de Hjer-
ter, der ikke ere kogte, samt Lunger, Nyrer, Mellemgulv,
og noget Lever hakkes raat og ikke fiint. Det er vaadt
nok i sig selv, og trænger ikke til noget at opknades med;
man kommer blot Salt, Ingefær, Pebber og Allehaande
i, og opskaaret Flesk, der gjerne kan være salt og røget,
naar der er Mangel paa ferskt; men det maa være skjært
uden Kjød. De stoppes i Krogtarme og lægges paa Sal-
tebaljen til man røger de andre Pølser. Alle Pølser, der
skulle ophænges til Røgning bør sættes Hemper i, før de
henlægges, da Arbeidet er langt værre, naar de ere vaa-
de og salte.

Du finner flere oppskrifter her!